Når kroppen angriber sig selv

Der har været meget stille på bloggen (og Facebook), men jeg har ikke kunne finde overskud. Jeg har været belastet med nye sygdomsproblemer. Jeg har flere psykiske sygdomme, som specielt bliver trigged, når der kommer ekstra belastning.

Jeg har fået en autoimmune hudlidelse, der skaber “brandsår” på begge mine hænder. Det gør ufatteligt ondt, og der kommer nye hver dag. Jeg er i binyrebarkhormon behandling for det, men det føles som en uendelig kamp, når der kommer nye hele tiden. Det starter som en blære, der vokser hurtigt. Den sprænger som regel, men efterfølgende sker der enten det, at den vokser igen, hærder og bliver hård bule, ellers kollapser den, og bliver et åbent sår. Huden bliver stram og det gør ondt at bevæge fingrene.

Min læge har sagt, at 2-3 uger med binyrebark cremen, gerne skulle hjælpe. Jeg er dog ret utålmodig og frustreret. Jeg har dog fået en tid hos lægen idag, i håb om, at jeg kan få en henvisning til en hudlæge.

Jeg har samtidig fået problemer med mit højre overlår, hvor jeg har følelsesforstyrrelser og smerter. Jeg håber, at det går væk af sig selv, fordi ellers skal det udredes på neurologisk afdeling. Der har jeg været fra jeg var 16 år gammel, pga. Min Tourette syndrom. Jeg faldt i december måned, hvor jeg slog mit knæ ret voldsomt. Jeg har haft problemer med det lige siden, da der er kommet inflammation i slimsækhinderne. I bedste Ditte-stil, så er der også kommet inflammation i begge mine hofter og venstre bækken. Jeg svømmer i varmvandsbassin, for at træne mine muskler op, omkring hofter og knæ. Det har heldigvis hjulpet en smule, dog kan det “flare up”, når jeg overbelaster dem.

Der kommer en update, når jeg ved mere om hudlidelsen.

– Ditte –

Forige Indlæg

Interessante indlæg

Ingen Kommentarer

Efterlad en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.