Instant flavor cubes

Mad

Krydderurte isterninger – nemt og utroligt lækkert!

Jeg ved at mange (mig selv inklusiv), ender op med rester af krydderurter, der bare står og bliver dårlige. Det er rigtig synd, da de er ret dyre, så det er penge lige ned i skraldespanden. De her olieterninger er spækket med smag – og du kan bruge dine yndlingskrydderurter, og lave forskellige smags kombinationer. Man kan blandt andet tilføje hvidløg og/eller ingefær. De er super smarte at have i fryseren. Man kan lave en masse af dem på én gang, så har du altid en instant smagsgiver ved hånden. Ved at bruge olie sammen med dem, så kan du smide en terning på panden, og så er du klar til at stege med det samme. Olien fryser godt, så du kan tage terningerne ud af formen, så snart de er frosne. Kom dem i en pose/box, så er de nemme at tage ud én ad gangen. Laver du mange forskellige smage, så husk at notere på beholderen, hvilke ingredienser der er i.

Jeg har fornyeligt lavet 2 variationer – egentligt er de meget ens, men halvdelen af dem har friskrevet ingefær i dem. Jeg har finthakket persille, purløg, timian, rosmarin og fint revet hvidløg. Det er en god base, både til wok, kød, grøntsager og fisk. Man kan bruge alle slags krydderurter. HUSK at skylle alle krydderurterne grundigt, dup dem lidt med et klæde eller papir. Hak dem fint og kom lidt i hvet terning rum – kom hvidløg (eller andre smage) oveni. Sørg for, at der er plads til, at olien kan komme ned i bunden, så alting bliver frosset sammen.

– Ditte –

Tidligere Indlæg Næste Indlæg