Kender du til fænomenet food-prepping? Det handler i bund og grund om, at du forbereder enten hele måltider eller dele af dem, på én gang.

Jeg ville rigtig gerne food-preppe hver uge, men nogle gange er energien der bare ikke. Til at starte med ville jeg gerne preppe alle måltider i separate beholdere, men da vi ikke har en mikroovn, så er det besværligt at varme maden op.

Jeg må sige at det slog mig lidt ud af kurs, men jeg prøver igen – dog lidt anerledes denne gang. Jeg laver en madplan, hvor jeg sørger for, at der er nogle madvare eller ingredienser, der går igen i løbet af ugen.

Jeg prøver at lette de energi-tunge arbejdsopgaver i hverdagen. Det giver mig mere overskud, til at være sammen med min mand, når han kommer hjem fra arbejde. Jeg elsker at være i køkkenet, men det dræner mig også, både fysisk og mentalt. Ved at klargøre nogle af de ting, som tager lang tid at lave, så virker aftensmaden noget nemmere at få ordnet.

Jeg forbereder nogle af de “kedelige” ting, der kan tåle at stå nogle dage i køleskabet. Det kan være at skrælle og koge kartofler, koge quinoa, skrælle gulerødder, lave en god portion hummus eller dampe grøntsager.

At springe over, hvor gærdet er lavest, dovenskab?

Jeg prøver at springe over, der hvor gærdet er lavest, når det gælder nogle madvarer. Jeg køber konsekvent salat, kål og spinat, som allerede er skyllet og hakket, så jeg kan bruge dem direkte fra posen. Vi handler ofte på Nemlig.com, fordi det er nemt og bekvemt for os, da jeg ikke må bære for tunge ting. Det er den dyre, men også den mest energi besparende mulighed. Når man lever med kroniske smerter, så gælder det om at spare sin energi/skeer, til det der betyder mest for en – hvilket for mig er min lille familie.

Så, “hva’så?” Hvis jeg ikke skyller min salat selv eller hakker grønkålen? Gør det mig doven? Nope, jeg vælger bare at prioritere min familie, fremfor at skylle spinat og salat. Når jeg vælger de nemme løsninger til, så er det fordi, at jeg har lært at prioritere de ting, der giver mig mest glæde – de ting, der giver mig mening.

Jeg vælger, at lave madplan, have faste spisetider og food-preppe når jeg kan. Det gør, at jeg ikke skal forholde mig til, hvad vi skal spise og hvornår vi skal spise. Det står sort på hvidt, så det er konkret og planlagt. Det giver mig ro indeni og gør, at jeg kan fokusere på andre ting.

– Ditte –

Tidligere Indlæg Næste Indlæg