The spoon theory (TST/ske teorien) handler om, hvordan man som usynlig syg (ofte smertepatienter), lever med begrænsede ressourcer i form af energi og mentalt overskud. Christine Miserandino skabte TST i en samtale med sin veninde, da hun prøvede at forklare, hvordan det føles, at leve med lupus (en usynlig smerte sygdom). Hendes historie er en genial måde at beskrive overfor andre, hvordan det føles at leve med kroniske smerter.
På grund af copyright, så kan jeg ikke bare kopi hendes tekst, oversætte det til dansk og så udgive på min blog. Jeg arbejder på at få tilladelsen, men indtil videre, så kan hendes historie læses på linket herunder. Har du brug for en oversættelse til dansk, så kan du bruge google translate.
https://butyoudontlooksick.com/articles/written-by-christine/the-spoon-theory/
I grove træk handler det om, at vi skal være bevidste om det begrænsede energiniveau, vi med kroniske smerter har. Skeerne gør energien mere håndgribelig, og nemmere at forklare med. Hvis ikke man selv lever med kroniske smerter, så kan det være svært at forstå, at det ikke er dovenskab eller manglende lyst, der gør at man:
Vores livsvilkår er anderledes – vi vågner op velvidende, at vi skal prioritere hver eneste lille ting, der skal ordnes i løbet af dagen. Vi snakker helt. små. ting.
Efter gæster i 2 time trængte jeg til en lur – hvilket blev til 5 timer på sofaen.
De små simple ting, som rigtig mange “tager forgivet”, de koster skeer. Hver ting koster én ske – så når man vågner med 12 stykker hver dag, så er dagen rigtig, rigtig lang. Man kan i nødstilfælde “låne” en ske fra næste dag, men så starter imorgen med 11 skeer. Man kan desværre bare ikke “spare skeer op”, så planlægning og prioritering er nødvendig.
Nogle dage kan være nemmere end andre. Nogle gange koster et bad én ske i alt – andre gange kan det koste nogle flere. Hvis hele kroppen gør ondt, koster det én ske hver at: Tage tøj af, vaske hår, vaske kroppen, tørre kroppen og så tage tøj på. Så er der 7/12 skeer tilbage.
Situationer, hvor der opstår noget uventet, som f.eks. en forkølelse (eller anden sygdom – dig eller en anden tæt på dig), hunden skal til dyrlægen, biler går i stykker eller planer går i vasken/ændres akut. Disse situationer kan være frustrerende for enhver, men har du allerede begrænsede antal skeer, så skal der virkelig ikke meget til, at din verden braser sammen.
– Ditte –