Vegansk madinspiration

Mad

Det er tre simple veganske retter; en frokost, et mellemmåltid og aftensmad. De indeholder ret simple ingredienser, som sagtens kan skiftes ud, hvis man ikke kan tåle/lide dem.

IMG_7262-1 Avokade toast med spinat og tomat.

Frokosten er en lækker og sprød toast/sandwich med surbrødsdej, avokado, baby spinat og tomat. Vi har ikke nogen toastmaskine eller panini-grill, så jeg ristede brødet på begge sider, så den blev sprød og ikke våd indeni. Alternativer til ingredienser her kunne være: Rucola, bønnespread, peberfrugt, hummus og rugbrød.

AF364B30-D128-4D1D-8C0B-C3441D33B567 Sund og lækker snack skål med sunde og naturlige råvarer.

Eftermiddagsmaden eller bare som en dele snack, så er den her tallerken bare virkelig skøn! Den består af mandelsmør (almondbutter), peanutbutter, tørrede abrikoser, æbler og gulerødder. Der er både det fede og cremet af nøddesmørene, det knasende fra gulerødderne, det søde fra abrikosen og det syrlige fra æblet. Her er kombinationerne uendelige, men jeg synes personligt, at dette er en vinder-kombi. Her kan man udskifte med f.eks. bladselleri, dadler, rosiner, hummus, tahin, æblemos eller pære i både.

IMG_7318-1 Nogle af mine yndlingsingredienser til en Buddha bowl.

Til sidst men ikke mindst, så er der aftensmaden. Jeg er i løbet af de par år blevet rigtig glad for de såkaldte Buddha bowls. Buddha bowls idéen er, at du fylder en skål/dyb tallerken op med en masse lækre sunde (ofte veganske eller vegetariske) ingredienser. Meningen er, at skålen så skal ende op med en rund top, der symbolisere Buddha’s tykke mave. Ingredienserne ligges side om side, så man kan nyde alle de flotte farver. Om toppen er der eller ej, så elsker jeg tanken om, at man får sin egen lille buffé/tapas skål.

Min Buddha bowl er mexicansk’ish inspireret med en majskolbe, falafler, avokado, pinto-bønnesalat (stegte pintobønner i hvidløg, frisk dild og bredbladet persille), gulerødder og en god økologisk salsa. Ingredienserne er uendelige – så prop skålen med dine yndlings spise og nyd den!

– Ditte –

Tidligere Indlæg Næste Indlæg